Kort efter Patrick Mortensen-bombe: AGF ramt af nyt chok
AGF står over for en sommer med store forandringer i angrebet. Først ser klubben ud til at miste anfører og målgarant Patrick Mortensen, mens en potentiel løsning kan være gledet dem af hænde.
Ifølge Tipsbladet er den 36-årige målmager tæt på et overraskende skifte til Brøndby, hvor den rutinerede angriber angiveligt kan se frem til en toårig kontrakt. Dermed skal aarhusianerne finde en ny frontfigur til offensiven.
En af de spillere, der tidligere har været sat i forbindelse med AGF, er Alexander Lind. Men den mulighed ser ud til at være lukket.
I et interview med Midtjyllands Avis gør den tidligere Silkeborg-profil det klart, at et skifte til AGF ikke er aktuelt.
– Jeg kan ikke gøre det med SIF-hjertet, siger Alexander Lind kortfattet.
AGF-transfer ser ud til at gå i vasken
Udmeldingen er et slag for de danske mestre, som i forvejen står i en vanskelig situation offensivt. Når Patrick Mortensen forlader klubben som ventet, er Janni Serra den eneste rendyrkede angriber tilbage i truppen.
Samtidig arbejder FC Nordsjælland på at sikre sig Lind permanent efter hans lejeophold fra italienske Pisa. Ifølge Campo har Farum-klubben førsteretten til angriberen frem til 1. juli og forhandler om en aftale.
Dermed risikerer AGF både at miste sin største profil og se en potentiel afløser forsvinde til en direkte konkurrent i jagten på offensive forstærkninger.
Andetsteds forlyder det, at Joakim Mæhle er det helt perfekte match med F.C. København. Læs mere.
BREAKING: Nu forhandler Liverpool med stjernetræner



















