Annonce
Annonce

Kontant melding om kriseramte AGF

05.09.2026 Kl. 18:44

AGF-cheftræner Jakob Poulsen har i et interview med Viaplay forklaret, hvorfor klubben ikke lykkedes med at hente en ny angriber i transfervinduet. 

Med et farvel til Patrick Mortensen var det meget tydeligt, at der skulle hentes en ny frontløber i løbet af sommeren, men det skete aldrig. 

Første trænerfyring i Premier League bliver diskuteret nu

I stedet har Jakob Poulsen været nødt til at bruge den unge James Bogere en masse, mens også Tobias Bech og Janni Serra har fået spilletid fra start helt på toppen. 

Nu må Jakob Poulsen klare sig med de spillere, han har rådet over et stykke tid, for sportsdirektør Carsten V. Jensen fik ikke fat i en ny 9’er. 

AGF har ikke økonomien

Årsagen er ikke, at der ikke blev forsøgt på at hente en ny angriber, for det gjorde klubben et helhjertet forsøg på. 

Men ifølge Jakob Poulsen er der økonomiske udfordringer for Aarhus-klubben i forhold til at styrke offensiven. 

– Vi har da forsøgt. Vi har forsøgt mange ting. Hvis vi havde pengene til at gå ud og betale syv millioner euro for en spiller, så havde han også stået her. Ingen tvivl om det. Men det er ikke der, vi er i fødekæden, fortæller Jakob Poulsen til Viaplay forud for lørdagens Superliga-kamp mod Silkeborg. 

Til det opgør var det igen stortalentet James Bogere, der fik en startplads i angrebet. 

Kenneth Emil Petersen langer ud efter transfervinduet

I studiet hos Viaplay kunne ekspert Kenneth Emil Petersen også komme med sine tanker om transfervinduet hos mesterholdet.

– Det har været et blodbad på transfermarkedet for AGF. De har mistet så meget erfaring, rutine og skarphed, sagde han.

– Jeg tror, der er mange, der drømmer sig tilbage til Henrik Dalsgaard, Felix Beijmo og Patrick Mortensen for den sags skyld, sagde Kenneth Emil Petersen senere i kommenteringen mod slutningen af første halvleg af opgøret mod Silkeborg, hvor aarhusianerne var bagud 2-0.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce