Annonce
Annonce

Liverpool-kamp i fare for at blive udsat

24.10.2026 Kl. 17:51

Der er en risiko for, at Premier League-kampen mellem Liverpool og Brighton bliver udsat som følge af voldsom storm i det nordlige England. 

Sådan lyder meldingen fra Yahoo Sports. Det samme gælder også for opgøret mellem Manchester United og Bournemouth. Begge kampe skal efter planen spilles søndag eftermiddag. 

Morten Bruun: Han er Danmarks største problem lige nu

Det er stormen Boelo, som i løbet af lørdag aften rammer det nordlige England. Stormen ventes at hærge i løbet af hele søndagen også. 

Der er meldt om kraftige vindstød, der kan skabe ødelæggelser. Det kan blandt andet føre til, at strømmen kan forsvinde flere steder. Samtidig menes der også at være en risiko for lokale oversvømmelser. 

Det er sket før for Liverpool

Derudover kan det også være noget, som kan påvirke den offentlige trafik. Det kan få konsekvenser for fansene, der skal til Anfield. 

Hvis kampen ender med at blive udsat, vil det ikke være første gang, at en voldsom storm er skyld i det. I december 2024 blev Merseyside-derbyet således udsat på grund af stormen Darragh. 

På nuværende tidspunkt er der endnu ikke meldt ud, hvorvidt kampen bliver udsat. Fansene er blevet bedt om at holde øje med de officielle kanaler frem mod opgøret. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce