Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp risikerer at gå glip af afsked på Anfield

Af Emil Plovgaard
06.05.2024 Kl. 19:10

Jürgen Klopp og Liverpool kom tilbage på sejrskurs, da The Reds i weekenden nedlagde Tottenham med 4-2.

Det skete oven på kampe, hvor man havde mistet point til Everton og West Ham.

Der resterer nu kun to tilbage for Klopp i sin Liverpool-karriere oven på ni succesfulde sæsoner i klubben.

På mandag gælder det en udekamp mod Aston Villa, inden man er værter for et opgør mod Wolves på sidste spilledag 19. maj.

Men den tyske manager risikerer at gå glip af sin egen afsked på Anfield.

Hvis han bliver tildelt en advarsel på Villa Park, vil han nemlig få en kampdags karantæne, skriver Liverpool Echo.

Klopp har nemlig fået gult kort to gange i indeværende sæson, og et tredje, gult kort kan være på vej.

Han fik gult kort mod Luton, før han blev vist et gult kort i kampen mod Burnley.

Liverpool har skaffet 78 point i denne Premier League-sæson og er kvalificeret til næste sæsons Champions League, efter at have spillet Europa League i denne sæson.

Denne sæson er Klopps sidste i Liverpool, efter at klubben fredag den 26. januar offentliggjorde, at han vinker farvel til klubben ved sæsonens udgang.

Der er endnu ikke kommet nogen officiel melding om en afløser, men det ventes at blive hollandske Arne Slot.

Læs også: Hemmelig frikøbsklausul: Liverpool kan gafle tidl. Superliga-stjerne

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce