Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hemmelig frikøbsklausul: Liverpool kan gafle tidl. Superliga-stjerne

Af Emil Plovgaard
06.05.2024 Kl. 18:41

Liverpool kan til sommer miste Mohamed Salah, som der endnu en gang er stor interesse for fra Saudi-Arabien.

Det har fået klubbens rekrutteringsstab til at sammenfatte en liste over mulige erstatninger.

David Ornstein fra The Athletic kunne for nylig fortælle, at Liverpool har planer om at beholde Salah i endnu en sæson, men det afskrækker altså ikke Saudi-Arabien.

De står efter sigende klar med et stort bud til sommer, og Liverpool kan muligvis blive fristet til at acceptere det.

Klubben fra Merseyside har derfor flere interessante transferemner på ønskelisten, hvor West Hams Mohammed Kudus med en fortid i FC Nordsjælland, nævnes som en oplagt afløser.

Ifølge den anerkendte journalist Dean Jones, har Kudus en hemmelig frikøbsklausul i sin kontrakt hos The Hammers, som Liverpool kan aktivere i løbet af de kommende uger.

– Det er ret svært at danne sig et klart indtryk af en frikøbsklausul i kontrakten, for der er ikke nogen involverede, som vil bekræfte noget.

– Historiens fundament lader dog til at være konkret, så jeg vil tro, der er et beløb, som kan aktivere en transfer.

– Det vil blive interessant at finde ud af, hvilket niveau, beløbet ligger på, og hvornår det kan træde i kraft.

– Hvis det er en fornuftig pris, kan man forestille sig, at han er et muligt transfermål for Liverpool, såfremt Salah forlader klubben, siger Jones til GiveMeSport.

Ghanesiske Kudus skiftede til West Ham for omkring 330 millioner kroner sidste sommer, og han har vist sig at være en fremragende signing.

Det er blevet til 31 Premier League-kampe på David Moyes’ mandskab, hvor han har scoret syv mål og leveret oplæg til yderligere fem i en sæson, hvor han har været benyttet som både højre kant og offensiv midtbanespiller.

Læs også: Van Dijk afslører fremtidsplaner

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce