Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ikke kun Bayern og Liverpool: Tredje klub jagter Xabi Alonso

Af Emil Plovgaard
21.03.2024 Kl. 17:00

Bayern München-legenden og ærespræsident Uli Hoeness hævder, at det ikke kun er Bayern München og Liverpool, der er interesserede i at få Xabi Alonso ombord.

Således er en tredje klub også inde i billedet, hævder den tyske fodboldlegenden.

Den 42-årige spanier må siges at være en ombejlet herre, efter at han har leveret imponerende resultater med Bayer Leverkusen i indeværende sæson. Det tyske mandskab er ubesejrede i hele sæsonen og har kurs mod Bundesliga-titlen for første gang i klubbens historie.

Særligt Liverpool har været sat i forbindelse med Xabi Alonso som afløser for Jürgen Klopp, efter at tyskeren 26. januar meddelte, at han ville trække sig tilbage som Liverpool-manager efter sæsonen.

LÆS OGSÅ:

Storklubber lurer: Lokker med kæmpe kontrakt

Agger i aktion for Liverpool: Dansk tv sender kampen

Bayern bekræfter: Vi arbejder på Alonso

Men ifølge Hoeness er Real Madrid også inde i billedet.

Og det er noget, der besværliggør Bayern Münchens jagt på en ny cheftræner, mener Hoeness, der blev forholdt til, at Bayern München i går bekræftede, at man arbejder aktivt på at sikre sig Xabi Alonso.

– Han (Xabi Alonso, red.) har vist, at han kan være træner i en virkelig stor klub.

– Det vil blive meget sværere, for klubber som Liverpool, Real Madrid, Leverkusen og Bayern München arbejder på det.

– Der er nærmest ikke en træner, som i øjeblikket er ledig på markedet. I stedet er det trænere med lange kontrakter og fin succes.

– Det er ikke nemt at fortælle dem, at Bayern München er verdens navle, siger Hoeness i et interview med Ran Sport.

Det er dog ikke længe siden, at den tidligere Everton-manager Carlo Ancelotti skrev under på en forlængelse med den spanske hovedstadsklub.

Mens Alonso anses som favorit til Liverpool-jobbet, er han ikke den eneste manager, som er i spil til at overtage roret hos klubben fra Anfield. Også andre trænere som Ruben Amorim fra Sporting CP, Roberto de Zerbi fra Brighton og den tyske landstræner, Julian Nagelsmann, nævnes som kandidater.

Annonce