Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agger i aktion for Liverpool: Dansk tv sender kampen

Af Morten Bruun Jørgensen
20.03.2024 Kl. 20:57

Daniel Agger, Steven Gerrard og Fernando Torres trækker Liverpool-trøjen over hovedet igen på lørdag. 

Her bliver der spillet en velgørenhedskamp mellem et udvalgt mandskab fra Liverpool og et fra hollandske Ajax. 

Kampen spilles lørdag klokken 16.00, og den har Warner Bros. Discovery sikret sig rettighederne til. 

– Det er altid interessant at se, hvilke stærke fortællinger der udspiller sig i sporten, når to så ikoniske klubber mødes med en imponerende samling af legender på banen, siger Head of Sports Søren Klæstrup til eurosport.dk

Det er allerede tidligere blevet bekræftet, at den kræftramte Sven-Göran Eriksson skal stå på sidelinjen som en del af trænerteamet hos Liverpool.

Det har været en drøm for den tidligere engelske landstræner, som får selskab af Ian Rush, John Barnes og John Aldridge i trænerteamet.

Alle indtægter fra kampen går til velgørenhed, og i skrivende stund er der allerede solgt mere end 57.000 billetter til kampen, som spilles på Anfield. 

Warner Bros. Discovery sender kampen på 6’eren og discovery+. 

Herunder kan du se de spillere, der skal spille kampen. 

Liverpool
Jerzy Dudek, Sander Westerveld, Daniel Agger, Bjørn Tore Kvarme, Fabio Aurelio, Martin Skrtel, Gregory Vignal, Igor Biscan, Steven Gerrard, Sami Hyypiä, Jay Spearing, Mark Gonzalez, Maxi Rodriguez, Momo Sissoko, Dirk Kuyt, Djibril Cissé, Fernando Torres, Nabil El Zhar, Ryan Babel

Ajax
Clyde Wijnhard, Danny Blind, Derk Boerrigter, Aron Winter, Dennis Gentenaar, Eyong Enoh, Jan van Halst, Jari Litmanen, Michael Krohn-Dehli, Nordin Wooter, Nwankwo Kanu, Olaf Lindenbergh, Kiki Musampa, Kenneth Perez, Rafael van der Vaart, Siem de Jong, Sjaak Swart, Ricardo van Rhijn, Richard Witschge, Ronald de Boer, Simon Tahamata, Sonny Silooy, Urby Emanuelson

Det er ottende gang, at velgørenhedskampen spilles. De foregående syv har samlet mere end 55 millioner kroner sammen til velgørende formål.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce