Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern bekræfter: Vi arbejder på Alonso

Af Morten Bruun Jørgensen
20.03.2024 Kl. 17:27

Xabi Alonso er muligvis den mest ombejlede fodboldtræner lige nu. 

Han har endnu ikke tabt en kamp i denne sæson med Leverkusen, og spanieren er på blokken hos en række storklubber til sommer. 

Nu kan Bayerns Münchens ærespræsident Uli Hoeneß bekræfte, at klubben arbejder på at tilknytte Alonso til sommer. 

– Han har bevist, at han kan være en træner til de allerstørste klubber, og det bliver meget sværere, fordi klubber som Liverpool, Real Madrid, Leverkusen og også Bayern München arbejder på det, siger Hoeneß til ran.de

Bayern München skal ligesom Liverpool finde en ny cheftræner efter denne sæson. Thomas Tuchel forlader således den tyske storklub til sommer. 

Hos Liverpool er der nu kommet styr på den sportslige ledelse, som skal udpege afløseren for Jürgen Klopp. 

Den engelske klub har netop udpeget Richard Hughes som sportsdirektør, mens Michael Edwards for nylig blev ansat som administrerende fodbolddirektør.

DR har sat EM-holdet: Gravesen blandt eksperterne

Annonce