Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklubber lurer: Lokker med kæmpe kontrakt

Af Morten Bruun Jørgensen
21.03.2024 Kl. 09:15

Om få måneder har Tosin Adarabioyo kontraktudløb hos Fulham, men den 26-årige forsvarsspiller behøver umiddelbart ikke at frygte for sin fremtid. 

Han har nemlig gjort sig interessant for klubber som Liverpool, Tottenham og AC Milan, kan London Evening Standard fortælle. 

Samtidig vil Fulham dog også rigtig gerne beholde ham, og derfor vil London-klubben ifølge lokalavisen også tilbyde ham en kæmpe kontrakt. 

Fulham er klar til at gøre Tosin Adarabioyo til en af de bedst lønnede spillere i klubben, hvis han vil sætte sin underskrift på en kontraktforlængelse. 

Lige nu er forhandlingerne mellem parterne i gang, men samtidig har Adarabioyo heller ikke travlt med at beslutte sig. 

Han kan således også ende med at have mange attraktive tilbud på bordet til sommer. 

Top 10: Her er verdens største talenter

I oktober 2020 skiftede han Manchester City ud med Fulham, og han har sidenhen udviklet sig til at blive en dygtig midterforsvarer i Premier League. 

Han har således været fast mand for Fulham i det centrale forsvar gennem flere sæsoner, og han er sågar også blevet nævnt som en mulighed for det engelske landshold. 

Indtil videre lader den første landsholdsudtagelse dog vente på sig for den 26-årige stopper. 

Tidligt i sin karriere nåede han otte kampe for Manchester Citys førstehold, mens han også har været udlejet til Blackburn og West Bromwich. Det er dog for Fulham, at han har spillet klart flest kampe nu. 

Annonce