I skyggen af en gigant: Den glemte stjerne fra Schønbergsgade
Når man, som historiker (eller blot fodboldnørd) opstiller lister over de bedste danske spillere gennem tiderne, så er det ikke ofte, at en mand med kun 2 landskampe kommer i betragtning. Men man må huske på, at der kun kan være 1 målmand ad gangen på et (lands)hold, og hvis man er så uheldig at stå i skyggen af en verdensklassekeeper, så er det jo i sagens natur ikke nemt at opnå et substantielt antal optrædener i nationens tjeneste. Især ikke i gamle dage, hvor der ikke blev spillet så mange landskampe hvert år.
Det var lige præcis tilfældet for Niels Hansen. Han brød igennem i slutningen af 1920’erne, samtidig med B.93’s legendariske Svend Jensen. ”Lange-Svend” satte sig på keeperpladsen på landsholdet og opnåede 41 landskampe, fordelt over 12 år, dengang et aldeles formidabelt antal.
Hvis ikke det var for dét, at Niels Peder Hansen havde været far til den berømte Italiensfarer, John Hansen, så ville hans navn sandsynligvis være gået i glemmebogen. Det er trist. For Niels Hansen indskriver sig i ”kongerækken” af fremragende målmænd fra Boldklubben Frem, bestående af bl.a. folk som Sophus Hansen, Egon Sørensen, Per Henriksen, Leif Nielsen, Valdemar Hansen og Per Wind.
Far til Long John
Niels var søn af en mejerist på Thistedegnen, men voksede op i Asminderødgade i København. Han giftede sig med Ragnhild Mathilde fra Korsør og de fik sønnen John Angelo Østergaard Hansen i 1924. Familien boede i Schønbergsgade på Frederiksberg, og Niels spillede fodbold i HB, Handelsstandens Boldklub på Østerbro, men større klubber indså hurtigt at den høje mørkhårede møbelsnedker var stærk og hurtig i målet, og i 1926 skiftede Niels til Frem, i øvrigt sammen med broren Svend Hansen. I de næste 10 år stod Niels fast for Frem’erne.
I 1927 var han ankermand på det hold der vandt KBU’s pokalturnering med en finalesejr i Idrætsparken over B.93 med 3-2, og i 1931 og 1933 blev Hansen dansk mester med Frem. Det var på den tid hvor Pauli Jørgensen var landets mest populære fodboldstjerne og – efter salig Knud Lundbergs opfattelse – det europæiske kontinents bedste centerforward.
I 1928 opnåede Niels Hansen to landskampe for Danmark. Det var imod Tyskland (1-2) og Sverige (3-1). I begge kampe fik han fin kritik. I begge landskampe spillede Niels sammen med broren Svend, der var en dygtig angriber (3 landskampe). Sejren over svenskerne indbragte det danske landshold DBU’s Jubilæumspokal af 1923, der var sat på højkant mellem de tre skandinaviske lande i en fem-års nordisk turnering. Det var første gang i historien, at man spillede om det nordiske mesterskab, og det blev sidste gang i mere end 50 år, hvor danskerne vandt titlen.
Frem-keeperen lignede et godt bud på en afløser for AB’s Edvin Frigast Larsen, der vogtede buret på landsholdet igennem det meste af 1920’erne, men pladsen tilfaldt i stedet, som omtalt ovenfor, en af Danmarks helt store målmandsgiganter, ”Lange-Svend” Jensen fra B.93. Niels Hansen havde sin spidskompetence som shot-stopper, idet han var helt ualmindeligt reaktionsstærk, men i luftspillet foran mål var han underlegen i forhold til kæmpen Svend Jensen. Det var nu ingen skam at være landets næstdygtigste målmand, når man konkurrerede med selveste kaffehandleren fra Østerbro. Hele 11 gange agerede Niels landsholdsreserve For Lange-Svend.
Landets bedste ungdomstræner
I 1936 måtte Niels Hansen overlade målet til Egon Sørensen, men han fortsatte i klubben med at træne de bedste ungdomsspillere, heriblandt sønnen John Hansen, som jo senere blev en af landets helt store forwards.
Senere virkede Niels Hansen som ungdomstræner i Hvidovre IF, hvor han havde en meget stor andel af æren for, at Hvidovre midt i 1960’erne havde et kuld der strøg helt til tops i dansk fodbold. Der stod kolossal respekt omkring hans arbejde med talenterne, og han fremhævedes ind imellem som landets bedste ungdomsudvikler.
Niels Peder Hansen døde i Valby i 1987.
