Here We Go: Wan-Bissaka forlader United
Aaron Wan-Bissaka synes tabt for Manchester United.
Og det er helt efter planen.
Læs også: United lander kæmpe transfer – og en til er på vej
Lørdag er transferspecialisten Fabrizio Romano kommet med de tre famøse ord ‘here we go’.
Han melder, at Wan-Bissaka skal en tur til West Ham.
Der er en mundtlig aftale på plads, og et lægetjek vil foregå allerede i morgen, søndag.
Aftalens overgangssum vil lyde på omtrent 131 millioner kroner.
Samtidig forlyder det, at Manchester United så får mulighed for at lande to signings.
Wan-Bissaka har spillet 190 førsteholdskampe for De Røde Djævle, siden han skiftede til klubben fra Crystal Palace for små 392 millioner kroner tilbage i 2019.
Manchester United er åben for at sælge ham, da det også kan være sidste chance for at få nogle transferkroner for den tidligere Crystal Palace-spiller.
Læs også: Manchester United gearer op: Flere signings i sigte før sæsonstart
Parterne er efter sigende enige om en kontrakt frem til sommeren 2029.