Grønt lys: Nu kan stjerne skifte til United
Manchester United kan ikke ligefrem prale af den netop overståede sæson.
Storklubben fra den røde del af Manchester spillede sig godt nok frem til finalen i Europa League, men her røg Rúben Amorims tropper ind i et smalt nederlag i Bilbao.
I Premier League leverede United det ringeste pointgennemsnit, mens de endte på en skuffende placering som nummer 15. Derfor er der ingen europæisk fodbold i vente på Old Trafford i næste sæson.
I mellemtiden er traditionsklubben i fuld gang med at forstærke sig på transfermarkedet, hvor Matheus Cunha fra Wolverhampton allerede har trukket den mytiske røde trøje over hovedet.
Nu meddeler TBR Football, at endnu en stjerne kan være på vej.
FC Barcelona med Hansi Flick ved roret skulle være klar til at afskibe målmanden Marc-André ter Stegen til Manchester United, da de er mulehår fra at præsentere en ny førstekeeper.
Den tyske landsholdskeeper har rejst bekymringer hos ledelsen i den catalanske storklub på grund af tilbagevendende skader, og der er derfor tvivl i Spanien om, hvorvidt han nogensinde vil vende tilbage til sin topform.
33-årige Ter Stegen har kontrakt med Blaugrana frem til sommeren 2028.
Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder: