Arsenal bliver snydt - stjerne skifter til FC Barcelona
De spanske mestre fra FC Barcelona er snublende tæt på at hente en ny målmand.
Det drejer sig om 24-årige Joan Garcia fra Espanyol, der er klar til at tørne ud for den catalanske storklub.
Spanierens agenter befinder sig i Barcelona i dag for at lukke aftalen ifølge Fabrizio Romano.
Blaugrana planlægger at aktivere Garcias frikøbsklausul på €25 millioner, hvorefter målmanden vil underskrive en femårig kontrakt med klubben.
Det er dårligt nyt for Arsenal, der også havde udset sig målmandsprofilen. The Gunners har som alternativ meldt sig ind i kampen om Kepa fra Chelsea.
Joan Garcia imponerede i seneste sæson for Espanyol ved at have flest redninger i La Liga, og hans ankomst signalerer en større omvæltning i målmandsafdelingen hos catalanerne.
Hansi Flick og kompagni er optimistiske med hensyn til at registrere Garcia inden for Financial Fair Play-reglerne og har til hensigt at betale hans frikøbsklausul i næste uge, mens de prioriterer at registrere ham før andre nye spillere.
Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder: