Grønt lys i Real Madrid: Mourinho vil hente to City-stjerner
José Mourinho kan være på vej tilbage til Real Madrid, hvor han har en ambitiøs transferplan i den spanske hovedstad.
Ifølge flere internationale medier arbejdes der på en aftale, som vil bringe den nuværende Benfica-boss tilbage til Santiago Bernabéu frem til 2028.
Den portugisiske kult-træner skal angiveligt stå i spidsen for et nyt projekt, hvor der kan blive hentet flere markante profiler fra Manchester City.
Ifølge AS går to navne igen i spekulationerne.
Xabi Alonso stiller tre markante krav i Chelsea
Mourinho klar til store transfers i Real Madrid
Først og fremmest er Joško Gvardiol blevet sat i forbindelse med Real Madrid.
Den kroatiske forsvarsstjerne skal angiveligt være blevet tilbudt til den spanske storklub, efter der endnu ikke er sket fremskridt i forhandlingerne om en ny aftale i City.
Real var allerede interesseret i ham i 2023, men tabte dengang kapløbet til englænderne.
Samtidig nævnes Bernardo Silva som et andet muligt mål. Den portugisiske midtbanespiller forlader Etihad Stadium til sommer, mens også FC Barcelona har udvist interesse for teknikeren.
Mourinho menes desuden at være interesseret i at styrke offensiven, hvor Marcus Rashford fortsat overvåges.
Den engelske profil kan blive en nøglespiller i et nyt Galácticos-projekt, hvis Mourinho vender tilbage til klubben, han tidligere stod i spidsen for fra 2010 til 2013.



















