Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasmus Højlund bekræfter transfer

17.05.2026 Kl. 16:26

Den danske angriber Rasmus Højlund har nu bekræftet, at han skifter klub på permanent basis.

Napoli har sikret sig en plads i næste sæsons Champions League, hvilket betyder, at den blonde frontløber nu skal tørne ud for klubben på en fast kontrakt.

I søndagens kamp mod Pisa SC viste Højlund endnu en gang sin værdi. Efter 21 minutter leverede han en assist til Scott McTominay, mens han i slutfasen scorede til 3-0 i en kamp, der cementerede Napolis andenplads i Serie A.

Ifølge Fabrizio Romano udløser Champions League-kvalifikationen en permanent aftale, hvor Napoli betaler omkring 328 millioner kroner for danskeren. Samtidig skulle klubben sikre sig med en frikøbsklausul på over 600 millioner kroner.

Efter en stærk periode i Italien er det nu helt sikkert, at Rasmus Højlund fortsætter i Napoli, hvor han hurtigt er blevet en central profil.

Xabi Alonso-effekten: Sådan ser Chelseas vilde drømmehold ud med 6 nye stjerner

Rasmus Højlund siger farvel til Manchester United

– Vi har nu sikret os Champions League med Napoli, hvilket samtidig betyder, at jeg på grund af min kontrakt nu officielt er Napoli-spiller, og jeg siger derfor farvel til Manchester United, indleder danskeren på Instagram og fortsætter:

– Det føles mærkeligt, fordi jeg det seneste år allerede har følt mig som en Napoli-spiller. Den måde, fansene har støttet mig på, har fået mig til at føle mig hjemme og hjulpet mig med at finde min selvtillid igen.  

– Samtidig er det også følelsesladet at sige farvel til Manchester United. Min barndomsdrøm gik i opfyldelse, da jeg spillede på Old Trafford i den røde trøje. Det er tid til nye drømme. Så lad os gå efter dem, afslutter Højlund således.

Nu er det kommet frem, at José Mourinho har indgået en aftale med Real Madrid. Her er den første stjerne, som han vil hente til den spanske kongeklub. Læs mere.

Arsenal giver grønt lys: Christian Nørgaard vender hjem til Brøndby

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce