Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Greenwood vender ikke tilbage til United

Af Morten Bruun Jørgensen
07.05.2024 Kl. 22:16

Hvad skal der ske med Mason Greenwood efter denne sæson?

Det har virket til, at Manchester United gennem et stykke tid har prioriteret at sælge den engelske kantspiller. Nu er der kommet en opdatering på situationen. 

Den kommer interessant nok fra præsidenten i Getafe, som lige nu har lejet Mason Greenwood i Manchester United. 

Manchester United skiller sig af med fire spillere – det kan du læse mere om her.

– Hvis det var op til knægten, hans forældre og klubben (Getafe, red.), tror jeg, at han ville fortsætte et år mere, siger Ángel Torres til Radio Marca ifølge The Telegraph

– Men i henhold til Manchester er nyheden, som vi har fra sidste uge, hvor sportsdirektøren (Getafes, red.) tog til England for at se nogle kampe, at de gerne vil sælge ham. Han kommer ikke til at vende tilbage dertil. 

Hos Getafe har Greenwood været fast mand på holdet, og han har også ydet en god figur i forhold til mål og assists. 

– Da han kom, havde han ikke spillet i 16 måneder. Han har genfundet sin form, og han har scoret otte ligamål og to i pokalturneringen. 

– Folkene her og træneren er meget glade for ham. Jeg tror, at han fortsætter hos i endnu en sæson – eller som minimum til januar. Han er en god fodboldspiller. 

Der har tidligere været rygter om, at storklubber som Atlético Madrid og Barcelona har været interesserede i den 22-årige englænder. 

Han har kontrakt med Manchester United til sommeren 2025.  

Læs også: Storklub dropper Erik ten Hag

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce