Annonce
Annonce

Gigant-transfer: Crysencio Summerville har fremtiden på plads

23.07.2026 Kl. 21:24

Ifølge den velrenommerede journalist fra The Athletic i form af David Ornstein skifter West Hams Crysencio Summerville til Al Hilal, hvor han har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Overgangssummen lyder på lidt over 70 millioner euro, hvilket svarer til omkring 525 millioner kroner. Lægetjekket blev gennemført i Amsterdam tirsdag, mens den 24-årige hollænder har været Al Hilals absolutte topprioritet i dette transfervindue under klubbens nye ledelse med direktør Simon Francis.

Handlen kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. I længere tid har meldinger peget på, at Al Hilal arbejdede intenst på at hente kantspilleren.

Transferjournalisten Fabrizio Romano kunne tidligere berette, at Al Hilal og West Ham var blevet enige om de økonomiske rammer, mens kun spillerens endelige accept manglede. Den skulle nu være i vinkel.

Nu er det officielt: Arsenal præsenterer ny stjerne og smadrer transferrekord

x

AS Roma forsøgte samtidig ihærdigt at kapre handlen. Cheftræner Gian Piero Gasperini tog personligt kontakt til Summerville. Herefter fik den italienske klub angiveligt afvist flere bud. Det seneste lød på omkring 330 millioner kroner.

Taget i betragtning af den sum penge, som The Hammers nu kan se frem til, så giver det mening, at Rom-skiftet kollapsede.

Manchester United blev også sat i forbindelse med offensivspilleren tidligere på sommeren, men englænderne formåede aldrig for alvor at blande sig i kampen. Derfor kigger De Røde Djævle nu på Iliman Ndoye fra Everton, der kan blive den næste signing efter Youri Tielemans og Andrey Santos.

Summerville nåede 56 kampe for West Ham med otte mål og syv assists efter skiftet fra Leeds United i 2024. Nu venter et nyt kapitel i Saudi-Arabien.

Nu er det kommet frem, at en Manchester United-transfer går totalt i vasken. Læs mere.

Manchester United ændrer planerne: Nu taler alle om Patrick Dorgu-skifte

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce