Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Forlader sin klub': United lurer på Premier League-stjerne

Af Emil Plovgaard
28.03.2024 Kl. 12:41

Manchester United lurer angiveligt på Ivan Toney fra Brentford forud for det kommende transfervindue til sommer.

Det skriver mediet HITC.

Ifølge Manchester Evening News ventes Toney at forlade Brentford, når denne sæson er omme, idet han ønsker at skifte til en større klub.

Brentford har klasket et stort prisskilt på Toney, som The Bees forlanger 100 millioner pund, svarende til 872 millioner kroner, for.

LÆS OGSÅ:

Rygtebørsen: Liverpool og Real Madrid i sensationel byttehandel

Transfer på vej: Manchester United klar med 447 millioner

Avis slagter Christian Eriksen: Nedtur

Som 28-årig er dette formentlig en af hans bedste – og måske endda også sidste – chancer for at lande et stort skifte.

Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank, regner da også med et salg af klubbens store stjerne til sommer.

– Det er relativt åbenlyst, at Ivan Toney formentlig bliver solgt til sommer, sagde Frank i begyndelsen af februar ifølge Ritzau, skriver Tipsbladet.

Toney var i otte måneder udeladt fra fodboldverdenen i en periode fra maj 2023 til januar i år, men nu er han atter tilbage på grønsværen.

Tirsdag kunne han notere sig for sit første mål for det engelske A-landshold, da han scorede i 2-2-kampen mod Belgien.

Som tingene forholder sig lige nu, står United tilbage med en enkelt angriber til sommer, hvor Anthony Martial ventes at forlade klubben efter en elendig sæson.

En anden spiller, der også kan forlade klubben, er danske Christian Eriksen – læs mere her.

Toney ankom til Brentford i 2020, og han har siden bevist sit værd utallige gange.

Det er blevet til 67 kasser i 121 kampe.

Annonce