Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Transfer på vej: Manchester United klar med 447 millioner

Af Emil Plovgaard
28.03.2024 Kl. 10:52

Gleison Bremer er angiveligt et toptransfermål hos Manchester United forud for det kommende transfervindue til sommer.

Den brasilianske Juventus-stopper bliver ifølge den store italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport sat til salg til sommer, hvor Il Bianconeri forsøger at rejse i alt 750 millioner kroner fra salg af Bremer og Dean Huijsen.

Juventus kræver angiveligt mellem 447 millioner og 523 millioner kroner for Bremer.

Ifølge La Gazzetta dello Sport er Manchester United på dupperne i forhold til Bremer, som figurerer på toppen af ønskelisten.

LÆS OGSÅ:

Avis slagter Christian Eriksen: Nedtur

Statistikside: Liverpool-stjerne er den bedste angriber i England

United-legende med hård Højlund-dom: Ikke overbevist

Milano-avisen nævner, at det er De Røde Djævle, som foretager de mest konkrete bevægelser i forhold til en signing af Bremer.

Juventus’ pris skræmmer efter sigende ikke United, der skulle være klar med 60 millioner euro, svarende til 447 millioner kroner.

Hos Manchester United spekuleres der i, at denne sæson kan blive Harry Maguires sidste i klubben, idet West Ham angiveligt skulle være klar til at forsøge igen til sommer.

Tilbage i 2019 brugte United 650 millioner kroner på netop Maguire, så klubben er vant til at bruge store summer på forsvarsspillere.

Foruden Bremer meldes United også ude efter Teun Koopmeijners fra Atalanta.

Det samme er Juventus ifølge avisens oplysninger, men Den Gamle Dame kan ikke følge med de engelske storklubber, lyder det.

Juventus ligger lige nu nummer tre i Serie A, hvor man er to point efter andenpladsen, AC Milan.

Annonce