Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis slagter Christian Eriksen: Nedtur

Af Emil Plovgaard
28.03.2024 Kl. 08:59

32-årige Christian Eriksen har mærket følgerne af ustabilitet hos Manchester United i indeværende sæson.

Danskeren har ikke formået at følge op på en flot debutsæson, og oftere end før er han blevet henvist til bænken.

Det kan også mærkes i Manchester Evening News‘ bedømmelse af danskerens præstationer indtil videre.

Den lokale avis giver Christian Eriksen fire ud af 10 stjerner og kalder hans sæson for en nedtur.

LÆS OGSÅ:

United-legende med hård Højlund-dom: Ikke overbevist

Avis: Manchester United er rasende på storklub

Medie: Liverpool og United viser interesse for den samme spiller

– Leverede to fine præstationer mod F.C. København og Liverpool.

– Udover disse, har det været noget af en nedtur i denne sæson efter en ellers fin debutsæson hos United, skriver avisen om Eriksens formåen indtil videre.

Landsmanden Rasmus Højlund får noget pænere ord med på vejen.

– Udnyttede sit potentiale til fulde i februar, hvor han blev månedens spiller i Premier League.

– 13 mål i Premier League og Champions League er godt gået trekvart inde i sæsonen for en ung kalv som ham, lyder bedømmelsen.

En enkelt spiller får 1 ud af 10, og det er Anthony Martial.

Om den franske angriber, lyder det således:

– Ikke set på grønsværen i næsten fire måneder. Hans udskiftning mod Bournemouth blev tiljublet af tilhængere, og der er nok ikke nogen, der håber, at han nogensinde spiller for United igen.

– Han burde have været solgt for flere år siden, skriver avisen, der samtidig tilføjer, at for at blive bedømt, skal man have startet inde i minimum fem kampe i indeværende sæson.

Desuden kan det tilføjes, at tre spillere scorer 8 ud af 10 og dermed højest på listen. Det drejer sig om Jonny Evans, Kobbie Mainoo og Alejandro Garnacho.

Annonce