Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lukrativt skifte? Utilfreds Christian Eriksen kan forlade Manchester United

Af Emil Plovgaard
27.03.2024 Kl. 17:44

Christian Eriksen kan til sommer forlade Manchester United.

Sådan lyder meldingen fra mediet Football Insider.

Den 32-årige dansker er angiveligt utilfreds med at være røget om bag i køen på Old Trafford, hvor spillere som Scott McTominay og Kobbie Mainoo har forbigået ham.

Eriksen er en af de bedst betalte spillere hos De Røde Djævle, efter at han skiftede til klubben på en fri transfer i sommeren 2022.

LÆS OGSÅ:

Medie: Han forlader Manchester United

BREAKING: Viaplay sælger Premier League-rettigheder

TV 2-ekspert: Eriksen-diskussion er latterlig

Men til sommer kan opholdet på Old Trafford være forbi. Ifølge føromtalte medie skulle klubber fra Saudi-Arabien være interesseret i danskeren.

Eriksen har blot været i startopstillingen 11 gange for United i denne sæson, hvor det i alt er blevet til 1.127 minutters fodbold.

Eriksen har længe været en yndling hos den tidligere Ajax-manager Erik ten Hag, der besluttede sig for at hente ham i sit første transfervindue hos klubben.

Men danskeren kan blive en af de første spillere, som Manchester Uniteds nye minoritetsejer Sir Jim Ratcliffe og INEOS-gruppen ofrer.

Han vandt Carabao Cuppen i sin første sæson med klubben.

Christian Eriksen har kontraktudløb hos Manchester United i 2025.

Eriksen er ikke den eneste spiller, der til sommer kan forlade Manchester United – læs mere her.

Annonce