
Forfærdelig melding om Kasper Dolberg
Kasper Dolberg måtte i sidste uge rejse hjem fra den danske landsholdslejr med en knæskade, og nu er der kommet en forfærdelig melding om angriberen.
Det er den danske landstræner Brian Riemer, der over for den fremmødte presse på Hotel Marienlyst i Helsingør gav en opsigtsvækkende melding.
– Jeg kan godt sige, at vi ikke har set noget lignende. Det her er lidt voldsomt. Siden vi mødte ind i mandags, har vi sendt fem spillere hjem igen – én af dem (Kasper Dolberg, red.) oven i købet, hvor knæet er røget fra hinanden, lød det fra landstræneren ifølge Tipsbladet.
Mediet bemærker samtidig, at det næppe skal tages helt bogstaveligt, at Kasper Holbergs knæ var røget fra hinanden.
Manchester City har udsigt til den største straf nogensinde
Ikke desto mindre tyder det dog på, at angriberen fra Silkeborg har pådraget sig en knæskade, som tilsyneladende stadig bliver undersøgt nærmere.
For Ajax oplyser over for Tipsbladet, at man endnu ikke har noget at fortælle om angriberens tilstand.
I mellemtiden kan der kun spekuleres i, at der kan være tale om en alvorlig skade for den 28-årige frontløber, som har fået en god sæsonstart i Holland.
Nu vil tiden vise, hvornår han igen er i stand til at vende tilbage på banen efter sin knæskade, der til en start kostede ham de fire Nations League-kampe i denne landsholdstermin.

















