FCK-medie vækker opsigt med AGF-kommentar
AGF er videre i Champions League, og det fik i nat en kommentar med på vejen fra FCK-mediet Copenhagen Sundays, som har valt opsigt.
Onsdag aften leverede den danske mesterklub en af de største comebacks i dansk fodbolds historie, da det lykkedes at sende Lech Poznan ud af Champions League-kvalifikationen.
Lægetjek i dag: FC Midtjylland laver vild handel med storklub
Det første opgør på dansk grund var blevet tabt med 4-1, men med et afbudsramt mandskab fik Jakob Poulsens tropper leveret et stort comeback onsdag.
Efterfølgende var der stor eufori rundt omkring på de sociale medier, men det blev ikke helt delt af Copenhagen Sundays, som dækker FCK tæt.
Copenhagen Sundays kommenterer på AGF-bedrift
– Super fint af AGF, og tydeligvis stærkt overraskende for mange, men Lech Poznan er altså ikke Madrid. Ro på.
– Og AGF viser sig så at være noget stærkere end de polske mestre, når de vælger at spille med 11 mand, skrev Copenhagen Sundays på det sociale medie X i nat.
Tweetet fra FCK-mediet har vakt opsigt og fået en række kommentarer med på vejen fra andre brugere, som er uenige i, at det ikke var noget særligt, der blev leveret.
Samtidig lykkedes det onsdag aften også for FC København at avancere til tredje kvalifikationsrunde i Conference League efter en 2-1-sejr mod ukrainske FC Polissya.


















