Danmark kunne have chokeret verden i 1966: Det hold DBU aldrig sendte til VM
Den faktiske kvalifikation til slutrunden i England gik elendigt for Danmark. Landsholdet rummede mange talentfulde spillere, men de var endnu en my for unge til at bryde igennem internationalt.
Landskampsæsonen 1966 var en meget sløj affære. Danmark var kun i stand til at besejre Israel, og derudover blev det til hele 7 nederlag i 9 landskampe. Det er ikke så mærkeligt, at pressen og ”fodboldfolket” krævede nytænkning og indlemmelse af de professionelle. Det varede dog endnu 5 år før DBU ændrede sit amatør-regelsæt.
Der var en del danske spillere i udlandet, men ikke mange i de store ligaer. Skotske Morton Greenock havde banet vejen med en række kontrakter til nogle af de bedste danskere, og de fleste af profferne var beskæftiget i Skotland.
På et ”optimeret” og kontrafaktisk landshold vil der være hård konkurrence på målmandspladsen mellem Erik Lykke Sørensen, Bent Martin og Leif Nielsen. Lykke var på toppen netop da, og tilspillede sig en kontrakt med Rangers kort efter. Bent Martin sad på bænken i Celtic, mens Leif Nielsen, i mine øjne, toppede i 1967.
Talentfulde Johnny Hansen må overlade pladsen til Kaj Johansen, der var wingback på højt internationalt niveau i Glasgow Rangers.
Også i halfbackkæden bliver der forstærket med folk fra den skotske liga: Preben Arentoft, Jens Petersen og jættestærke John Madsen.
Ligesom i det kontrafaktiske eksperiment, der omhandlede VM-året 1962, må der blive plads til både Harald Nielsen og Ole Madsen her. Harald var på vej til at blive verdens dyreste fodboldspiller, mens Ole fik erfaring fra den hollandske liga og blev lige så populær i Rotterdam som han havde været det i Idrætsparken. En duo med højt internationalt snit, og en konstellation der ville gøre ondt på alle modstandere. Opstillingen her er tænkt som et 2-mands frontangreb med John Danielsen som playmaker lige bagved.
Spillere, der – kontrafaktisk – havde været til rådighed for landsholdet i 1966: Preben Arentoft, John Danielsen og (på det tredje billede) Ole Madsen/Harald Nielsen.
I det hele taget var der mange dygtige offensive spillere i udenlandske klubber på det tidspunkt. Carl Bertelsen, Mogens Berg og Ole Fritsen, foruden Jørn Bjerregaard i Rapid Wien og Dundee-helten Finn Døssing.
Kvalifikation og slutrunde
Til trods for det lovende angreb, så er det min vurdering, at et kontrafaktisk dansk landshold i 1966 ville have haft vanskeligt ved at klare kvalifikationen til slutrunden i England, i konkurrence med Sovjet, Grækenland og Wales. Men det havde garanteret klaret sig langt bedre end den faktiske sidsteplads i puljen. Kun gruppevinderen gik videre til VM. Det blev Sovjetunionen, der senere kom frem til en samlet 4. plads i England. Jeg tror, at Jashin og co. havde været for stor en mundfuld for det ”optimerede” danske landshold.
Men hvis vi leger med tanken om at danskerne var gået videre, så havde Italien, Chile og sensationen Nordkorea været modstanderne i en interessant gruppe med sportslige muligheder.
1966
Landsholdet:
Målmand: Leif Nielsen, Frem
Højre back: Johnny Hansen, Vejle
Venstre back: John Worbye, Hvidovre
Centerhalf: Henning Boel, Ikast
Højre halfback: Leif Hartwig, B.1909
Venstre halfback: Jens Jørgen Hansen, Esbjerg
Højre wing: Bent Schmidt Hansen, Horsens
Højre innerwing: Finn Wiberg, AB
Centerforward: René Møller, Randers
Venstre innerwing: Kjeld Thorst, AaB
Venstre wing: Ulrik le Fevre, Vejle
Reserver:
Birger Larsen, Frem
John Steen Olsen, Hvidovre
Det optimerede ”landshold”:
Målmand: Erik Lykke Sørensen, Morton
Højre back: Kaj Johansen, Rangers
Venstre back: John Worbye, Hvidovre
Centerhalf: John Madsen, Hibernian
Højre halfback: Preben Arentoft, Morton
Venstre halfback: Jens Petersen, Aberdeen
Højre wing: Kaj Poulsen, Hannover 96
Højre innerwing: Harald Nielsen, Bologna
Centerforward: Ole Madsen, Sparta R.
Venstre innerwing: John Danielsen, Werder Bremen
Venstre wing: Ulrik le Fevre, Vejle
Reserver:
Johnny Hansen, Vejle
Ole Sørensen, FC Köln
