
Fabrizio Romano bekræfter: Liverpool-handel falder på plads i næste uge
Liverpool kommer til at sende et af klubbens mest lovende talenter på leje i næste uge.
Det bekræfter transferguruen Fabrizio Romano, der også afslører, at beslutningen allerede er truffet.
Der er tale om den 18-årige Ifeanyi Ndukwe, der har imponeret stort i Liverpools optakt til den nye sæson.
Den 1,98 meter høje forsvarsspiller har gjort et stærkt indtryk i sommerens kampe, men han står foran et skifte væk fra Anfield.
Fabrizio Romano: Ndukwe forlader Liverpool
Ifølge Fabrizio Romano bliver Ndukwe sendt på leje fra Liverpool fra næste uge.
Romano skriver, at klubben allerede har modtaget flere konkrete tilbud, blandt andet fra Portugal.
– Ifeanyi Ndukwe forlader Liverpool på en lejeaftale i næste uge. Beslutningen er truffet.
Romano tilføjer, at der allerede er kommet forslag fra Portugal og andre lande, og at Liverpool og spilleren nu skal vælge den bedste løsning.
Ndukwe ventes først at få sin sidste optræden for Liverpool i søndagens testkamp mod Como.
Derefter går turen videre til en ny klub.
Flere klubber jagter Liverpool-talentet
Romano er ikke den eneste troværdige kilde, der har meldt om Ndukwes kommende skifte.
The Athletics Liverpool-reporter James Pearce har sammen med Gregg Evans også skrevet, at den unge østriger forventes at forlade klubben efter kampen mod Como.
Ifølge de to journalister har Ndukwe allerede modtaget stærke tilbud fra Portugal, Tyskland og Danmark.
Derudover skulle klubber i Belgien, Frankrig og Spanien også have vist interesse.
Der er således stor konkurrence om Liverpool-talentets underskrift.
Ndukwe har også modtaget tilbud fra klubber i hjemlandet Østrig, men fokus skulle være rettet mod et nyt eventyr et andet sted i Europa.
Derfor sender Liverpool ham væk
Selvom Ndukwe har imponeret i løbet af Liverpools pre-season, er der en praktisk årsag til, at klubben ikke kan beholde ham i førsteholdstruppen.
Den 18-årige forsvarer har endnu ikke optjent nok point til at få en arbejdstilladelse, hvilket betyder, at han ikke vil være spilleberettiget i officielle kampe for Liverpool i den kommende sæson.
En lejeaftale bliver derfor den naturlige løsning.
Liverpool får samtidig mulighed for at sende den unge forsvarer ud, så han kan få fast spilletid og værdifuld erfaring på seniorniveau.
Christian Eriksens fremtid tager ny drejning: Markant melding



















