Annonce
Annonce

Tidligere FCK-stjerne nedlægger engelsk storklub

29.07.2026 Kl. 10:07

Det var en tidligere FCK-stjerne, som var med til at give Aston Villa klubbens andet nederlag på stribe i opstarten til den nye sæson. 

Tirsdag aften blev der spillet en træningskamp på neutral grund i Walsall mellem Aston Villa og Real Sociedad, og her vandt det spanske mandskab med 4-2. 

Den tidligere FCK-angriber Orri Oskarsson var en af målscorerne i kampen for Real Sociedad.

Unai Emery stillede op med et ganske stærkt hold, der blandt andre talte Emiliano Buendia, Tyrone Mings og nyindkøbte João Gomes. 

Endnu en transfer: Chelsea handler i Premier League

Til gengæld var Birmingham-klubben stadig uden VM-spillerne i form af Ezra Konsa, John McGinn, Victor Lindelöf, Emiliano Martinez, Johan Manzambi og Lucas Digne. 

Derimod var den unge angriber Brian Madjo med fra start, og han kom også på måltavlen. 

Særlig sag præger Aston Villa

Han er stadig kun 17 år, og han må ikke spille officielle kampe for klubben, indtil han er fyldt 18 år i januar, fordi han er hentet hos franske Metz. 

Brian Madjo er dog født i London, og Premier League-klubben har derfor appelleret til den internationale sportsdomstol, så han kan komme til at spille før sin fødselsdag. 

Sådan ser Manchester Uniteds stærkeste opstilling ud

Den engelske klub har nu tabt sine seneste to træningskampe, da FC Porto for nylig også endte med at vinde. 

Næste kamp er mod Pathum United fra Thailand i næste uge, inden der også venter en kamp mod Bayern München. 

Den 12. august skal klubben møde Paris Saint-Germain i den europæiske Super Cup. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce