Manchester City forhandler med Real Madrid om megatransfer
En af sommerens mest opsigtsvækkende transfers kan være undervejs, for nu er der forhandlinger mellem Manchester City og Real Madrid.
Sådan lyder meldingen onsdag formiddag fra transferjournalisten Fabrizio Romano på det sociale medie X.
Sådan ser Manchester Uniteds stærkeste opstilling ud
Her kan den anerkendte italienske transferjournalist fortælle, at Real Madrid for første gang har rettet henvendelse til Manchester City.
Nu er de første forhandlinger startet mellem de to europæiske giganter vedrørende den spanske landsholdsstjerne Rodri.
Verdensmesteren er en spiller, som Real Madrid-præsident Florentino Pérez vil gå langt for at kunne hente denne sommer, og han har nu givet grønt lys til skiftet.
Hvad skal han koste?
Nu er spørgsmålet så, hvorvidt de to storklubber kan blive enige om en aftale for en af verdens absolut bedste fodboldspillere.
Den umiddelbare melding går på, at Real Madrid er klar til at betale mere end 375 millioner kroner for den defensive midtbanespiller.
Endnu en transfer: Chelsea handler i Premier League
Rodri har kun ét år tilbage af sin kontrakt med den engelske storklub, og der har længe været gang i forhandlinger om en ny aftale.
Tilbage i 2024 blev han kåret til verdens bedste fodboldspiller, og igen i år er han en af favoritterne til at få den titel.



















