Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ellevilde: Dansk Arsenal-komet skal på førsteholdet nu

Af Emil Plovgaard
27.04.2024 Kl. 14:53

Syv mål.

Det er, hvad danske Chidozie Obi-Martin indtil videre har scoret for Arsenals U18-mandskab i kampen mod Norwich’ ditto denne lørdag.

Og det har gjort tilhængerne fra Arsenal ellevilde.

De ønsker nemlig at se den 16-årige dansker på klubbens førstehold inden længe.

I et opslag, som Arsenal Academy har smidt på Instagram, er det nemlig væltet ind med reaktioner.

Næsten samtlige af disse reaktioner emmer af begejstring og et udpræget ønske om at se Obi-Martin folder sig ud på Mikel Artetas udvalgte mandskab inden alt for længe.

– Send ham på førsteholdet, skriver en bruger.

– Han er noget helt særligt. Lad os udvikle ham og holde på ham. Arsenal har en historik med at frigive fantastiske talenter. Hvert eneste år producerer Hale End (Arsenals akademi, red.) juveler, lyder det fra en anden.

– Det er på høje tid at give ham minutter på førsteholdet, skriver en tredje bruger.

– Mikel bør rykke denne knægt op på førsteholdet i den kommende sæson, mener en fjerde, mens en femte mener, at mindre kan gøre det.

– Han skal helt sikkert rykkes op på klubbens U21-mandskab som minimum. Jeg forstår det ikke.

Måske får vi Obi-Martin at se i Carabao Cup-kamp i den kommende sæson. Det virker dog naturligt, at han lige skal have mulighed for at vise sig frem på klubbens U21-mandskab, inden han indlemmes i førsteholdstruppen.

LÆS OGSÅ: Bomber løs: Arsenal-dansker slår rekord

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce