Annonce
Annonce

Efter tre møder med Mohamed Salah: Storklub trækker stikket i sidste øjeblik

29.07.2026 Kl. 15:59

Mohamed Salah ser ud til at være længere fra en ny klub, efter at Besiktas officielt har bekræftet, at forhandlingerne med den tidligere Liverpool-stjerne er brudt sammen.

Den egyptiske superstjerne står uden klub, efter at hans kontrakt med Liverpool udløb ved afslutningen af 2025/26-sæsonen. Besiktas blev længe betragtet som en seriøs bejler, men nu har den tyrkiske storklub trukket stikket.

Besiktas: Vi kommer ikke med et nyt tilbud

Besiktas-profilen Onder Ozen afslører, at klubben mødtes med Salah hele tre gange, men at forhandlingerne gik i stå, da økonomien kom på bordet.

– Salah er en global stjerne og en respekteret atlet. Vi mødtes med ham tre gange, før den økonomiske del af forhandlingerne begyndte. Indtil da gik alt glat, siger Ozen ifølge Daily Mail.

Han forklarer, at dialogen ændrede karakter efter 21. juli, hvor de økonomiske krav begyndte at skabe problemer.

Lønkrav blev afgørende

Ifølge Ozen ønskede Besiktas ikke at gå på kompromis med klubbens lønstruktur.

Salah tjente angiveligt omkring 400.000 pund om ugen i Liverpool, og med bonusser kunne hans samlede årsløn nå op på cirka 30,8 millioner pund.

Besiktas fastholder, at klubben ikke vil overskride sine økonomiske rammer – heller ikke for en spiller af Salahs kaliber.

-Klubben har en klar politik, og den kan vi ikke fravige. Det sidste tilbud, vi har givet Salah, er vores endelige tilbud. Besiktas kommer ikke med et nyt, siger Ozen.

Han tilføjer samtidig, at Salahs lejr har været i dialog med en anden klub, som muligvis kan blive hans næste destination.

En Liverpool-legende på jagt efter næste eventyr

Mohamed Salah forlod Liverpool som en af klubbens største profiler nogensinde.

I løbet af ni sæsoner scorede han 257 mål i 442 kampe og var med til at vinde to Premier League-titler, Champions League og to engelske pokaltitler

Hans afsked med Liverpool blev dog præget af uro, efter at han i december gav et opsigtsvækkende interview, hvor han beskyldte klubben for at have “kastet ham under bussen”.

Nu venter fodboldverdenen på at se, hvor den egyptiske stjerne fortsætter karrieren, efter at Besiktas definitivt har meldt sig ud af kapløbet.

Afløser for Premier League-stjerne: Gigant vil sprænge banken for Victor Froholdt

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce