Efter stor Carrick-nyhed: Fire kæmpe aftaler på vej i United
Manchester United fortsætter samarbejdet med Michael Carrick som permanent cheftræner, men der er flere aftaler på vej allerede.
Den engelske succestræner har imponeret stort som midlertidig løsning og har ført United gennem 16 kampe med 11 sejre, tre uafgjorte og kun to nederlag.
Næste sæson venter Champions League dermed, mens bronzemedaljerne allerede er sikret i Premier League.
De stærke resultater har overbevist klubbens ledelse om, at Carrick er den rette til at lede næste fase af projektet på Old Trafford.
Ifølge veloplyste Fabrizio Romano er aftalen allerede på plads. Her går meldingen på, at Carrick har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2028 med mulighed for forlængelse til 2029.
Beslutningen skal være truffet med opbakning fra CEO Omar Berrada, fodbolddirektør Jason Wilcox og medejer Sir Jim Ratcliffe.
Den næste Sadio Mané: Liverpool forhandler med ny stjerne
Manchester United med flere vigtige aftaler
Samtidig arbejder United på at fastholde stabiliteten omkring Carrick med flere nye aftaler i kulissen.
En af dem er allerede bekræftet. Steve Holland har efter sigende skrevet under på en ny kontrakt frem til juni 2028 med mulighed for forlængelse til 2029. Det meddeler pålidelige Romano på X.
Holland anses som en nøglefigur i Carricks stab og bliver dermed en central del af det nye setup.
Derudover ventes resten af trænerteamet også at fortsætte. Jonathan Woodgate, Jonny Evans og målmandstræner Craig Mawson forventes alle at få deres fremtid afklaret snart, hvilket understreger, at United ønsker ro og kontinuitet omkring det nye projekt.
Nu forlyder det, at Xabi Alonso vil foretage en kæmpe udrensning i Chelsea, hvor kun tre stjerner er fredet. Læs mere.



















