Efter Mbeumo: Manchester United vil hente tre stjerner
Manchester United forstærkede sig søndag med sommerens første tilgang.
Matheus Cunha blev hentet til klubben fra Wolves for omtrent 556 millioner kroner.
Derudover forlyder det, at en anden Premier League-stjerne har indgået en aftale med klubben.
Der er tale om Brentfords Bryan Mbeumo, men De Røde Djævle stopper ikke her.
For det forlyder, at Rúben Amorims tropper vil lave yderligere tre signings, skal man tro meldingen fra Sky Sports.
Det er endnu uvist, hvem der bliver hevet ind, men positionerne er lagt fast: Klubben ønsker at hente en ny angriber, midtstopper og central midtbanespillere.
Samtidig kan andre positioner blive styrket, hvis nøglespillere forlader klubben. Det kunne eksempelvis være André Onana og Casemiro.
Manchester United prioriterer i særdeleshed at få hentet en ny angriber ind, og spillere som Viktor Gyökeres, Benjamin Sesko, Antoine Semenyo, Callum Hudson-Oboi og Mbeumo er blandt de potentielle løsninger.
De Røde Djævle vil også hente en ny midtstopper, mens en ny 8’er kan ankomme til klubben på en lejeaftale.
United har et forholdsvist stramt budget, som klubben skal operere med, da flere af førsteholdets spillere endnu ikke er solgt. Klubben vil gerne skille sig af med Marcus Rashford, Antony og Alejandro Garnacho, men selvom transfervinduet nu officielt er åbnet, lader det tilsyneladende vente lidt på sig.
Andetsteds forlyder det, at en spiller skifter til Manchester United for 223 millioner.