Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar besked: Morten Hjulmand sælges for 295 millioner

25.05.2026 Kl. 19:16

Der er lagt op til et af de absolut største, dyreste og mest opsigtsvækkende danske transferdramaer i nyere tid. Det portugisiske medie Correio da Manhã afslører nu, at der bag kulisserne udspiller sig en betændt kamp i toppen af engelsk fodbold om den danske landsholdsstjerne og Sporting CP-anfører, Morten Hjulmand.

Og forhandlingerne har taget en uventet og dramatisk drejning.

Hvor mægtige Arsenal længe har været nævnt som en af de varmeste bejlere til den 26-årige midtbane-general, meldes London-klubben nu at være de absolut ”stærkeste udfordrere” til at lukke handlen for næsen af rivalerne fra Manchester United.

Præsidenten halverer priskravet

Morten Hjulmand har i de seneste sæsoner haft en kometagtig karriere i Lissabon, hvor han som ubestridt leder og anfører har ført Sporting CP til to mesterskaber og en pokaltitel. Den defensive midtbanespiller betragtes i dag som en af de mest formstærke “6’ere” i hele Europa.

Det helt store chok i de nye portugisiske rapporter er imidlertid prisen.

Hjulmand har en officiel frikøbsklausul i sin kontrakt på svimlende 69 millioner pund, som er over 600 millioner danske kroner. Men Sportings præsident, Frederico Varandas, har ifølge mediet lavet en hemmelig aftale med danskeren, som betyder, at klubben vil lade ham gå for blot 34 millioner pund, svarende til omkring 295 millioner danske kroner.

Denne markante pris-halvering har fået Mikel Arteta og Arsenal til at rykke med det samme, da de ser danskeren som den perfekte makker til Declan Rice på Emirates Stadium.

Fra vraget i FCK til europæisk superstjerne

Historien om Morten Hjulmand er samtidig fortællingen om den ultimative sportslige revanche. Som ung knægt kæmpede han i FC Københavns ungdomsafdeling, men her mødte han en lukket dør, da klubben ikke mente, han havde det fornødne potentiale til en fuldtidskontrakt.

Efter en omvej over østrigsk fodbold og italienske Lecce, står han nu som en af Europas mest eftertragtede spillere.

I Arsenal skal Hjulmand være frontfiguren i en større udrensning på midtbanen, hvor han efter alt at dømme skal erstatte en anden dansker.

Christian Nørgaard har nemlig haft ualmindeligt svært ved at bide sig fast i Artetas startopstilling siden sit skifte fra Brentford og har blot fået 56 minutters Premier League-fodbold i denne sæson. Alt tyder på, at Nørgaard sendes videre i teksten, så der kan gøres plads til, at Morten Hjulmand kan overtage dirigentstokken i London.

Sprænger banken i Parken: FCK klar til historisk giga-indkøb til 64.000.000 kr.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce