Deschamps melder ud om Mbappé-skade
Frankrig fik en god start på EM – hvert fald resultatmæssigt.
Det endte nemlig med en 1-0-sejr over Østrig, hvor franskmændene havde gode muligheder for at score endnu flere mål.
Kylian Mbappé havde kampens største chance, men stjernespilleren havde ikke skarpheden foran mål denne aften.
Efter opgøret er det også Kylian Mbappé, der fylder overskrifterne, og det skyldes, at han måtte lade sig udskifte i slutningen af opgøret efter et sammenstød med Kevin Danso.
Sammenstødet gav Kylian Mbappé en blodig næse, og på tv-billederne lignede det en brække næse.
I et interview med Telefoot blev han efter kampen spurgt, om Kylian Mbappés næse er brækket, hvortil han svarede:
– Ja, hans næse har det ikke godt. Vi må se. Det er naturligvis det negative for denne aften, siger Didier Deschamps til Telefoot og fortsætter:
– Det er kun næsen, men det er stadig ikke godt for os, lyder meldingen fra landstræneren.
Det skal være et slemt brud, hvis Kylian Mbappé ikke kommer i aktion i de resterende EM-kampe, men man kan godt forvente at se angriberen spille med en maske i de resterende kampe.
Læs også: Rasende anfører: Jeg er den bedste på holdet