Bekræftet: Patrick Mortensen skifter klub
Patrick Mortensen er færdig i AGF. Det meddeler klubben på sin hjemmeside søndag.
Dermed blev mesterskabsfejringen på Ceres Park i Vejlby den sidste handling, som Patrick Mortensen udførte i den hvide trøje. Mortensen, der er angriber og skiftede til klubben i 2019, er siden blevet anfører og står noteret for 265 kampe for klubben. Nu har han dog besluttet sig for at forsætte karrieren andetsteds, når hans kontrakt udløber i næste måned.
Patrick Mortensen fortsætter et andet sted
– Jeg har været i en god dialog – både med AGF og med mig selv, men er – også i samråd med min familie – nu kommet frem til, at min sidste tid som fodboldspiller skal være et andet sted end i Aarhus.
– Som alle ved har AGF og Aarhus betydet utrolig meget for mig både som fodboldspiller og menneske, og jeg tager de bedste minder og de stærkeste følelser for klubben, byen og vores fantastiske fans med mig videre.
– Jeg skylder alle den største tak for, hvad de har givet mig og min familie, og det, at have løftet mesterskabstrofæet for AGF her til sidst vil altid stå som det største for mig, siger 36-årige Patrick Mortensen.
Patrick Mortensen er med sine 115 mål i den hvide trøje den næstmest scorende AGF-spiller i klubbens historie. Dermed er han også for længst blevet en århusiansk klublegende.
LÆS OGSÅ: Dyb mystik på Old Trafford: Stjernens mareridt tvinger United ud i chokerende nødindkøb



















