
De slog AGF ud af Champions League - nu belønner de dansker
Thomas Grønnemark fortsætter sit arbejde i Aserbajdsjan, hvor han har forlænget kontrakten med AGF-bødlen i form af Sabah FC.
Den danske indkasttræner har nemlig forlænget sin aftale med klubben, hvor han bliver i yderligere tre år. Det bekræfter Grønnemark selv på X.
For danskeren handler forlængelsen især om muligheden for at arbejde i et miljø, hvor indkast bliver betragtet som en reel del af taktikken og ikke blot en formalitet, når bolden forlader banen.
– Som indkasttræner er jeg rigtig stolt over at være en del af Sabahs rejse, skriver Grønnemark.
Han fremhæver samtidig samarbejdet med klubbens trænerstab og spillertrup.
– Jeg har privilegiet af at arbejde sammen med en fantastisk og åbensindet trænerstab, som ser indkast som en vigtig del af spillet.
Sabah FC sendte AGF ud af Champions League
Den nye aftale kommer efter en dramatisk europæisk aften for klubben. Sabah slog nemlig AGF med hele 4-0 i returkampen og sendte dermed aarhusianerne ud af Champions League-kvalifikationen med samlet 5-2.
Grønnemark har tidligere haft store internationale opgaver. Han har blandt andet arbejdet med Liverpool og Arsenal og har gennem flere år specialiseret sig i at optimere indkast som et offensivt våben.
Nu får han altså tre år mere til at udvikle Sabahs spil.
For AGF fortsætter det europæiske eventyr trods nederlaget. Aarhusianerne skal videre i Europa League-kvalifikationen, hvor det første møde med Benfica endte med et 1-3-nederlag i Lissabon. Nu venter den svære returkamp på dansk grund i denne uge.
Taber de danske mestre playoff-kampen, er en plads i Conference League-ligafasen allerede sikret.
Nu sker der noget: Xabi Alonso afslører planen for Enzo Fernández

















