Daniel Wass vækker harme med usportslig aktion
Daniel Wass er kommet i rampelyset for en aktion, han udførte i onsdagens kamp mellem Viborg og Brøndby i Superligaen.
Ved en standardsituation til Viborg skulle Daniel Wass dække midtbanespilleren Jeppe Grønning op, og de to havde godt fat i hinanden.
Liverpool-exit? Alisson meldes enig med storklub
Brøndby-spilleren tog så fat i Jeppe Grønnings arm, mens den tidligere landsholdsspiller samtidig bevægede sit hoved ned mod armen.
Da Jeppe Grønnings arm ramte Daniel Wass i hovedet, gik Brøndby-spilleren teatralsk i jorden for at fremprovokere et frispark.
Det lykkedes, og det var til stor frustration for Jeppe Grønning, der var enormt utilfreds med den rutinerede Brøndby-spiller.
Viaplay-kommentatorer bemærker det
– Det er alternativt og alt andet end sportsligt, lød det i kommenteringen på Viaplay.
– Det er nok en, han har lært i Spanien den der. Det var ikke længe, han havde Diego Simeone, men det er garanteret sådan noget, man kunne lære i Atlético Madrid.
Se situationen i videoen øverst i artiklen.
Brøndby endte med at vinde onsdagens opgør med 1-0 på en scoring til allersidst af indskiftede Emmanuel Dennis med en fortid i Premier League.

















