Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Christian Eriksen skaber overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
11.06.2025 Kl. 07:38

Christian Eriksen spillede en nøglerolle tirsdag aften, da Danmark udspillede Litauen med 5-0.

Selvom de danske fans kunne glæde sig over en storsejr på græstæppet i Odense, var det langt fra den største sejr i landsholdsregi.

Christian Eriksen kom på tavlen i første halvleg med en flot scoring, hvor midtbaneprofilen sparkede den helt op i højre målhjørne med en kontrolleret afslutning.

Seks minutter før den situation havde Mika Biereth stanget den ind til 1-0, hvorfor der hurtigt tegnede sig et billede af ren promenadekørsel på Fyn.

Efter kampen var det også Manchester United-spilleren, der blev kåret som kampens bedste, selvom det blev til en fæl afbrænder i slutningen af opgøret. Her spillede Kasper Dolberg ham fri med en elegant og nærmest Laudrupsk aflevering, men Eriksen gled i skudmomentet.

Hvor skal Christian Eriksen spille henne?

Det har midtbanekreatøren tidligere svaret på i et interview med Ritzau.

– Hvis jeg skal spille i Danmark, er det, fordi jeg er færdig med at spille i udlandet og er tæt på at være færdig med min karriere. Det føler jeg ikke endnu. Og hvis jeg skal spille i Danmark, vil jeg da foretrække OB, lød det fra Christian Eriksen ifølge B.T.

Danskeren skiftede til Manchester United i sommeren 2022 på en treårig aftale, som rinder ud inden længe.

Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder:

FØLG TRANSFER LIVE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce