
Henrik Dalsgaard har fremtiden på plads efter AGF-exit
Efter den seneste sæson valgte Henrik Dalsgaard at forlade AGF på bagkant af at være blevet dansk mester, og nu har han fået fremtiden på plads.
Forsvarsspilleren lagde i forbindelse med sit farvel til AGF, hvor han havde kontraktudløb, også samtidig fodboldstøvlerne på hylden. Det var slut med at spille fodbold på højeste niveau efter en bemærkelsesværdig karriere.
Kasper Hjulmand får kritik af landsholdsspiller: Jeg havde det ikke sjovt
Det var først ret sent i karrieren, at han slog igennem hos AaB, hvor han også blev omskolet til højre back, og det var med stor succes.
Han kom sidenhen videre til Zulte Waregem i Belgien og efterfølgende Brentford, hvor han spillede et hav af kampe i The Championship.
Efterfølgende var han også forbi FC Midtjylland, hvor han blandt andet spillede Champions League, og så sluttede klubkarrieren i AGF. Derudover spillede han også 27 landskampe.
Fremtiden er på plads for Henrik Dalsgaard
Nu venter det næste kapitel for den 37-årige dansker, som er blevet præsenteret som individuel træner i AaB, hvor han både skal arbejde med førsteholdet og spiller på akademiet.
– Vi har i et stykke tid haft en god dialog med Henrik Dalsgaard, og vi er glade for, at det nu også udmønter sig i et reelt samarbejde i dagligdagen på Hornevej, siger AaB-sportschef John Møller.
Som spiller opnåede han 194 kampe for AaB, som også er den klub, han har optrådt flest gange for.


















