Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chido Obi skaber store overskrifter i England

05.05.2026 Kl. 08:54

Det har været en sæson med blandende oplevelser for danske Chido Obi, der er på kontrakt hos mægtige Manchester United, men nu er han på pletten igen.

Efter en periode med skadesproblemer meldte den unge angriber sig tilbage med en vigtig scoring for Manchester Uniteds U21-hold, der slog Crystal Palace i Premier League 2-playoffs. Målet til 0-2 var endnu et bevis på hans næse for scoringer – og sender samtidig Uniteds ungdomshold videre til semifinalerne.

Chido Obi har i længere tid banket på døren til førsteholdet. Mod slutningen af sidste sæson fik han snust til seniorniveauet, da Rúben Amorim var cheftræner, men under Michael Carrick har minutterne været begrænsede.

Til gengæld har han været brandvarm på ungdomsniveau med blandt andet fire mål mod Leicester og en scoring mod Manchester City tidligere på sæsonen.

Her er tre bud på en ny cheftræner i Chelsea

Hård konkurrence til Chido Obi

Konkurrencen er dog benhård med profiler som Benjamin Šeško, Matheus Cunha og Bryan Mbeumo foran i køen. Alligevel ligner den talentfulde dansker en spiller, der presser sig på.

Samtidig har der været bekymring efter en hovedskade tidligere på foråret, men comebacket tyder på, at han igen er klar til at levere.

Spørgsmålet er nu, om næste skridt bliver flere chancer på førsteholdet. Med formen og målinstinktet i behold virker det som et oplagt tidspunkt at give den danske komet muligheden.

Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United snart præsenterer den næste permanente cheftræner. Her kan du blive klogere på, hvem der er favorit til topjobbet. Læs mere.

Han er den perfekte afløser for Brian Riemer

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce