
Carsten V. Jensen slår til i de sene timer: AGF lukker stjerne-handel for millionbeløb
Samtidig med at AGF tørner sammen med FC Midtjylland på banen, er der blevet arbejdet på højtryk bag kulisserne i Aarhus.
AGF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen har lukket en af vinduets mest opsigtsvækkende handler. De danske mestre er nået til enighed om at hente Sønderjyske-profilen Daniel Gretarsson til Fredensvang, skriver Tipsbladet.
Million-pakke sikrer islandsk landsholdsspiller
Den 30-årige islandske midtstopper har længe været et stort ønske for AGF, og med blot få timer tilbage af transfervinduet faldt den endelige aftale på plads mellem klubberne.
Daniel Gretarsson kom til Sønderjyske i 2023 fra polsk fodbold og etablerede sig hurtigt som en af de mest stabile og kompromisløse forsvarsspillere i Haderslev. Nu får den rutinerede islænding sit ønske om et skifte til mesterholdet opfyldt, hvor han fremover skal forstærke det aarhusianske forsvar.
Overgangssummen lyder angiveligt på 7,5 millioner kroner.
Sønderjyske har sikret sig Gretarson-afløser
Tipsbladet skriver i samme ombæring, at Sønderjyske har afløseren på plads.
Klubben fra Haderslev gafler nemlig 29-årige Stefan Velkov i Vejle Boldklub for godt to millioner kroner.
Enig med udenlandsk storklub: FCM-stjerne nærmer sig gigantsalg



















