
BREAKING: FCM snupper dansk stjerne
Andreas Maxsø er tilbage i dansk fodbold, hvor han fremover skal tørne ud for FC Midtjylland (FCM).
Den tidligere Brøndby-anfører har ifølge Tipsbladet indgået en kortvarig aftale med midtjyderne, der løber frem til udgangen af 2026.
Den 32-årige midterforsvarer skal gennemgå et lægetjek, inden aftalen er endeligt på plads. Han kan dermed blive en del af truppen allerede til næste søndags topkamp mod F.C. København, skriver mediet.
Læs også: Derfor blev Cristiano Ronaldo vraget for første gang i 18 år
FC Midtjylland har været hårdt ramt af skader i defensiven i sæsonens indledning, hvorfor Maxsø nu skal bidrage med rutine og erfaring til Mike Tullbergs mandskab.
Forsvarsspilleren har senest været på kontrakt hos Al Ittihad Kalba i De Forenede Arabiske Emirater, inden hans aftale udløb i sommer. Siden har han holdt formen ved lige hos både Brøndby IF og norske Strømsgodset.
Maxsø blev dansk mester og anfører i Brøndby, men et comeback til Vestegnen blev ikke en realitet. Nu venter i stedet et kort ophold i FC Midtjylland, hvor han skal hjælpe klubben gennem efteråret.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool har fået grønt lys til at hente Mohamed Salahs afløser til vinter. Læs mere.
Læs også: Jürgen Klopp reagerer efter historisk ydmygelse



















