
BREAKING: Enzo Fernández’ fremtid er afgjort
Fremtiden for Enzo Fernández lader nu til at være faldet på plads med få timer tilbage af sommerens transfervindue efter en længere transfersaga.
I lang tid har der været interesse fra Manchester City for argentineren, der også selv har ønsket at skifte til The Cityzens, men der har ikke været noget bud.
Derfor er han her på transfervinduets sidste dag fortsat at finde i Chelsea, hvor han ikke har været i startopstillingen til sæsonens første to kampe.
Ny melding om fremtiden for Christian Eriksen
Men nu er der ifølge den troværdige italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio faldet en afgørelse i transfersagaen.
Aftalen er på plads
Han rapporterer således, at der er kommet en aftale på plads mellem Chelsea og Manchester City, og at Enzo Fernández vil rejse til Manchester i løbet af de kommende timer.
Her skal han gennemgå det obligatoriske lægetjek, inden han kan skrive under på en kontrakt med den engelske storklub.
Samtidig arbejder Chelsea på at hente en afløser for midtbanespilleren, og her forhandler klubben med AS Roma om et køb af Manu Kone.
Prisen for Enzo Fernández forventes at være et stykke over en milliard kroner, hvilket vil gøre ham til en af historiens dyreste Premier League-spillere.


















