Ballon d'Or 2025: Han er favorit
Hvem er favorit til at løbe med Ballon d’Or-trofæet i 2025?
Ifølge det store franske medie L’Equipe, så er der absolut ingen tvivl om dette.
I en afstemning er der nu blevet peget på en bestemt spiller, der med overvejende sandsynlighed kan ende med vinde Ballon d’Or 2025.
På tredjepladsen finder vi Kylian Mbappé, der har haft en solid sæson i Real Madrid. Her har franskmanden scoret mål på samlebånd, men det rakte hverken til en titel i den hjemlige liga eller i Copa del Rey, hvor FC Barcelona vandt i begge tilfælde.
I Champions League-regi røg Los Blancos tidligt ud til Arsenal, der smadrede den spanske kongeklub med 5-1 over to opgør. Det har haft stor betydning for Mbappés nuværende placering i forhold til Ballon d’Or.
På andenpladsen er guldfuglen Lamine Yamal fra FC Barcelona. Den spanske kantspiller er blot 17 år, men regnes allerede for én af verdens bedste spillere. I denne sæson har teknikeren trukket store overskrifter og landet en monsterkontrakt med Blaugrana, men det rækker kun til en andenplads.
Førstepladsen er nemlig Ousmane Dembélé fra Paris Saint-Germain. De franske mestre og pokalvindere, der også snuppede Champions League-titlen efter en storsejr over Inter, har været flyvende i denne sæson.
Her har den franske hurtigløber, der sparker lige godt med begge ben, været en kæmpe stjerne. PSG’s første Champions League-trofæ vejer naturligvis tungt i denne bedømmelse og rangering.
Der er fuld gang i transfervinduet hos Premier League-klubberne – du kan få hele overblikket herunder: