Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bænket i Chelsea – nu storspiller han i Champions League

Af Morten Bruun Jørgensen
17.04.2024 Kl. 17:33

378 minutter fra august til januar. 

Det var Ian Maatsens spilletid i Chelsea denne sæson, inden der i januar blev truffet en afgørende beslutning for hollænderen. 

Her blev det besluttet, at han skulle udlejes til Dortmund for resten af sæsonen. Det skifte har været en kæmpe succes. 

For Maatsen er gået fra at være bænkevarmer i Chelsea til at være en stor profil for Dortmund, som er klar til semifinalerne i Champions League. 

Tirsdag aften spillede han fuld tid, da Dortmund slog Atlético Madrid, og han bidrog også med en scoring undervejs. 

Hos Dortmund har den 22-årige hollænder også spillet på den position, som han foretrækker. Venstre back. 

På den position spillede han ikke en eneste kamp for Chelsea i løbet af første halvdel af sæsonen, selvom både Ben Chilwell og Marc Cucurella undervejs var skadede. I stedet blev han brugt som højre kant, offensiv midtbane eller venstre kant. 

Succes har han dog i den grad fået hos Dortmund, og klubben har også en købsoption på ham, som de må formodes at have en stor interesse i at udnytte. 

For Chelsea er det eneste brugbare ved denne aftale, at det kan give nogle millioner på bankkontoen, som vil have stor gavn af det. 

Samtidig kan Mauricio Pochettino se en spiller storspille i Champions League, som han ikke kunne bruge i Chelsea. 

LÆS OGSÅ: Bendtner revser Liverpool-profil

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce