Arteta med vild udmelding: Derfor vandt Arsenal ikke Premier League
Arsenal var længe med i mesterskabskampen i den igangværende sæson, men det blev som bekendt Liverpool, der endte med at løbe med det store trofæ.
Derfor blev det heller ikke i år for Arsenal, der igen ser ud til at blive næstbedst i Premier League-tabellen.
Nu fortæller den spanske cheftræner, ifølge normalt pålidelige Fabrizio Romano, hvorfor tingene ikke gik The Gunners’ vej.
Arsenal har på papiret haft en ganske godkendt sæson indtil videre, men problemet er blot, at den engelske storklub fra det nordlige London ikke har vundet noget metal.
I Premier League har Mikel Artetas mandskab være en fast del af det sjove selskab, men det er allerede for længst afgjort, at titlen røg til Merseyside-klubben i form af Liverpool.
Til gengæld var Arsenal med i Champions League hele vejen frem til semifinalen, hvor Paris Saint-Germain dog endte med at give London-klubben dødsstødet.
Mens sæsonen går på hæld, så har Arsenal-bossen, Mikel Arteta, nu forholdt sig til, hvorfor det heller ikke blev i denne sæson, at mesterskabet havnede hos de røde- og hvidblusede.
– Røde kort og skader – helt sikkert. Ville vi være meget tættere på titlen, hvis det ikke var tilfældet? For mig er svaret, uden tvivl, ja, sagde Mikel Arteta til Sky Sports ifølge Fabrizio Romano.
Samtidigt er det bekræftet, at Thomas Frank nu siger farvel.