Stor fejring i vente: Her afholder Liverpool paradekørsel
Det er nu mejslet i massiv granit, at Liverpool har vundet det engelske mesterskab i år.
Med en sejr på hele 5-1 over Spurs søndag blev det nemlig en realitet, at Merseyside-klubben har landet deres 20. engelske ligatitel.
Derfor er den klassiske paradekørsel i vente for Arne Slot & kompagni – men hvornår finder den sted?
Det har været en fremragende debutsæson for Liverpools debuterende cheftræner i form af Arne Slot.
Den tidligere Feyenoord-boss er desuden den første cheftræner fra Holland, der vinder et engelsk mesterskab i spidsen for en Premier League-klub.
Nu resterer der blot fire kampe i denne sæson, mens mesterskabet altså er kommet i hus. Det skete søndag aften, hvor Tottenham Hotspur fik ørene i maskinen på Anfield.
De fire opgør er henholdsvis mod Chelsea, Arsenal, Brighton og Crystal Palace. I kraft af Liverpools exit i FA Cuppen og Champions League, så er sæsonen så småt ved at gå på hæld.
Derfor kan klubben fra Beatles-byen godt begynde at glæde sig til paradekørslen, der finder sted den 26. maj. Sådan lyder meldingen fra The Mirror således.
Samtidigt er det nu en realitet, at Mohamed Salah har overhalet en sand legende fra Premier League målt på titler, scoringer og assists. I denne sæson har egypteren nemlig været en sand målsluger i Liverpool.