Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Årets bedste kamp: Se alle målene fra PSG - Bayern München

29.04.2026 Kl. 08:22

Champions Leagues første semifinale udviklede sig til et sandt mål-bonanza, da PSG vandt med 5-4 over Bayern München på Parc des Princes.

Målene fra det vanvittige opgør mellem Paris Saint-Germain og de tyske mestre kan ses øverst i artiklen, og de er værd at spole tilbage til flere gange.

Efter en rolig åbning kom der gang i dramaet fra minut 17, hvor scoringerne begyndte at falde i hurtigt tempo.

Harry Kane bragte gæsterne på tavlen, men Khvicha Kvaratskhelia svarede hurtigt igen. João Neves dukkede op efter et hjørnespark, hvor den lille portugiser sendte franskmændene på sejrkurs.

Kort efter var Michael Olise på pletten med udligningen, mens Ousmane Dembélé gjorde det til 3-2 før pausen i et eksorbitant hæsblæsende opgør.

Beslutningen er taget efter VM-fiasko: Nu bryder Riemer tavsheden

PSG tog det første stik

Kvaratskhelia og Ballon d’Or-vinderen sendte den franske storklub i front med 5-2 efter pauseteen, men Vincent Kompanys tropper gav ikke op.

Sent i kampen tændte Dayot Upamecano og Luis Díaz håbet om et opsigtsvækkende comeback for Bayern med to hurtige mål. I slutfasen var Senny Mayulu tæt på at lukke kampen, men hans afslutning ramte overliggeren.

Der kom ikke flere mål i det vilde 5-4-opgør, som allerede ligner en kandidat til årets kamp. Holdene mødes igen næste onsdag klokken 21.00 på Allianz Arena.

Nu er det kommet frem, at FIFA træffer en drastisk beslutning kort før VM-slutrunden starter denne sommer i USA, Canada og Mexico. Læs mere.

Til sommer sker det: FC Midtjylland skriver transferhistorie

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce


Annonce