Aral Simsir tjener kassen i Trabzonspor
Aral Simsir er ny spiller i Trabzonspor, hvor de økonomiske detaljer i den store transfer er kommet frem i lyset.
Den tyrkiske klub oplyser i en fondsbørsmeddelelse, at den tidligere FC Midtjylland-profil er garanteret en årsløn på to millioner euro. Det svarer til omkring 15 millioner kroner om året. Sådan lyder meldingen ifølge netmediet Bold.
Ifølge TV 2 Sport er FC Midtjylland og Trabzonspor blevet enige om en aftale til en værdi af 112 millioner kroner.
Den 24-årige kantspiller har samtidig sikret FC Midtjylland en videresalgsklausul på 15 procent af overskuddet ved et fremtidigt salg.
Galatasaray forsøgte angiveligt at kapre handlen i sidste øjeblik, mens også Fenerbahçe, Besiktas og Lille viste interesse, men Aral Simsir valgte at stå ved sin aftale med Trabzonspor.
Efter kollaps: Nu får Manchester United fat i stjerne alligevel
Flere profiler kan følge efter
Den dansk-tyrkiske kreatør ser ikke ud til at blive den eneste markante afgang fra Ulveland denne sommer.
Junior Brumado ventes også at forlade klubben, efter at forhandlingerne om en kontraktforlængelse er brudt sammen.
Samtidig er Franculino Djú, Dario Osorio, Martin Erlic, Valdemar Byskov og Lee Han-beom blandt de spillere, der tiltrækker interesse fra udlandet.
Dermed kan sommerens transfervindue udvikle sig til et af de mest travle i FC Midtjyllands historie.
Andetsteds er det kommet frem, at Viktor Gyökeres overvejer et chokskifte denne sommer efter skænderi med Mikel Arteta. Læs mere.
Ny transfermelding midt under VM: Haaland sender klar besked til Real Madrid


















