Annonce
Annonce

AGF lukker millionhandel: Særlig detalje sendte profilen til Aarhus

03.09.2026 Kl. 08:32

AGF har hentet en af sommerens mere opsigtsvækkende profiler i Superligaen, som snart kan få sin debut for den kriseramte Aarhus-klub.

Callum McCowatt er skiftet fra Silkeborg til de regerende danske mestre, hvor newzealænderen har sat sin underskrift på en fireårig aftale.

Handlen kan ifølge tidligere oplysninger ende med at koste AGF op mod 19 millioner kroner. Nu er det kommet frem, at Silkeborg havde samtidig andre muligheder på bordet.

Alligevel blev Aarhus-klubben, der endnu ikke har vundet en kamp i den nye Superliga-kampagne, valgt.

Silkeborg-direktør Kent Madsen peger især på samarbejdet med AGF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen som en vigtig faktor.

Læs også: Oliver Sørensen får drømmedebut i mesterklub

Særlig relation sikrede AGF-transfer

– Billedet var i mandags, at de bedste vilkår for os var dem, AGF kunne tilbyde. Det var meget konkret, og vi havde en meget klar idé om, at det var noget, Callum også gerne ville. Der var to andre konkrete tilbud, som ikke var på niveau med det fra AGF. Vi valgte det sikre, fortæller han til Tipsbladet.

Netop relationen til Carsten V. Jensen gjorde aftalen lettere at få over målstregen.

– Punkt et, det var det bedste tilbud, punkt to, så kender vi folkene i AGF. Det var Carsten V. Jensen, der på vegne af AGF førte drøftelserne. Ham kender vi fra tidligere aftaler, og vi ved, han overholder dem.

Allerede lørdag kan McCowatt få sin AGF-debut mod netop Silkeborg. Kampen mellem de jyske klubber fløjtes i gang lørdag klokken 18.00 i Vejlby.

Andetsteds er det kommet frem, at FC Midtjylland har fundet afløseren for Franculino Djú. Læs mere.

Læs også: Manchester City afviste Manchester United på Deadline Day

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce