Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: United afviste sent bud på Christian Eriksen

Af Emil Plovgaard
31.08.2024 Kl. 09:43

Christian Eriksen og Antony kunne begge være skiftet til spanske Real Betis inden deadline natten til lørdag.

Men buddene blev afvist af Manchester United, skriver avisen Daily Mail.

Læs også: TRANSFER LIVE: Nu stikker det helt af

Manchester United var særdeles aktive i løbet af transfervinduet, hvor man hentede seks nye spillere til klubben, mens man også skilte sig af med en lang række førsteholdsspillere.

Scott McTominay fik sit skifte væk fra klubben på Deadline Day, hvor Napoli fremover bliver hans arbejdsgiver.

Klubbens nuværende manager, Erik ten Hag, var dog tilsyneladende ikke klar til at lade andre spillere gå.

Betis, der spiller i La Liga, ville gerne have hentet både Antony og Christian Eriksen på lejeaftaler, men disse tilnærmelser blev hurtigt afvist.

Antony har floppet stort siden sit skifte til United for 758 millioner kroner for to år siden. Det er blot blevet til 11 mål i 83 kampe.

Brasilianeren er dog opsat på at kæmpe for at bevare sin plads i Erik ten Hags trup.

Det til trods for, at han står overfor en hårdere konkurrence om spilletid, nu hvor Joshua Zirkzee er hentet til klubben fra Bologna, mens Amad Diallo også står på tærsklen til sit helt store gennembrud.

Ifølge avisens oplysninger har Ten Hag gerne villet holde på de spillere, som han mener er væsentlige for truppens vej tilbage til toppen af Premier League.

Læs også: Her er reglerne: Klubberne kan handle efter deadline

Derudover er Christian Eriksen også en publikumsyndling i United til trods for, at han fik begrænset spilletid i den forgangne sæson, hvor han også døjede med skader.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce